Justitsminister blander sig i Ronaldinho-sag

Brasiliens justitsminister har ifølge medier kontaktet de paraguayske myndigheder i forbindelse med sagen.

Angiveligt skulle Brasiliens justitsminister have blandet sig i sagen om at fodboldspilleren Ronaldinho har rejst på falsk pas. KLIK VIDERE OG SE FLERE SKANDALER Foto: Norberto DUARTE / AFP
Angiveligt skulle Brasiliens justitsminister have blandet sig i sagen om at fodboldspilleren Ronaldinho har rejst på falsk pas. KLIK VIDERE OG SE FLERE SKANDALER Foto: Norberto DUARTE / AFP
Udgivet Opdateret

Advokater for Ronaldinho forsøger at få en høring på plads for at få den tidligere fodboldstjerne midlertidigt løsladt i en sag om falske pas.

Det fortæller forsvarskilder mandag.

Artiklen fortsætter efter videoen

Rejste på falske dokumenter

Det brasilianske fodboldikon og hans bror, Roberto, blev anholdt i Paraguay fredag. De er mistænkt for at rejse ind i landet ved hjælp af falske dokumenter.

De to tilbageholdes i Paraguays hovedstad, Asunción, hvor de afventer en retssag.

Unavngivne kilder tæt på Ronaldinhos hold af forsvarsadvokater fortæller til nyhedsbureauet AFP, at advokaterne forsøger at arrangere en høring for brødrene tirsdag i håb om at få dem midlertidigt løsladt.

Minister i kontakt

Ifølge brasilianske medier har Brasiliens justitsminister, Sérgio Moro, angiveligt kontaktet de paraguayske myndigheder i forbindelse med sagen.

– Moro ringede kun for at få oplysninger om sagen, fordi den brasilianske regering følger den, siger en unavngiven embedsmand fra justitsministeriet.

Embedsmanden afviser, at den brasilianske regering forsøger at blande sig i sagen.

Ronaldinho vidste intet

Ronaldinhos brasilianske advokat, Sergio Queiroz, har tidligere insisteret på, at tilbageholdelsen af Ronaldinho er “forbudt, ulovlig og uretmæssig”.

– Ronaldinho begik ikke nogen forbrydelse, fordi han vidste ikke, at det pas, de gav ham, var falsk, siger advokaten.

Sergio Queiroz fortæller videre, at anklagerne i første omgang var enige om, at Ronaldinho havde handlet i god tro, før en dommer lørdag varetægtsfængslede ham.

Tilbageholdte brødre

Ronaldinho og hans bror ankom fra Brasilien til Asunción onsdag i sidste uge. Da de viste deres pas til immigrationsmyndighederne, bemærkede myndighederne, at der var noget galt med dokumenterne.

Timer senere, da det var blevet konstateret, at passene var falske, blev de to tilbageholdt af efterforskere på deres hotelværelse.

En brasiliansk forretningsmand er også anholdt i sagen, mens to paraguayske kvinder er blevet anbragt i husarrest. Samtidig har Paraguays chef for immigrationsmyndighederne trukket sig.

Forretning i Paraguay

Advokat Sergio Queiroz hævder, at brødrene blev tilbudt passene “for at fremme muligheden for at gøre forretninger i Paraguay”.

Ronaldinho var blevet inviteret til Paraguay af en velgørenhedsorganisation. Dennes direktør, Dalia Lopez, erkender, at hun havde anmodet om officielle paraguayanske pas til brødrene, men siger, at hun ikke anede, at de var falske.

Der er nu udstedt en arrestordre på Dalia Lopez.

De brasilianske myndigheder inddrog Ronaldinhos pas i november 2018, da han ikke formåede at betale en bøde på 2,5 millioner dollar – knap 17 millioner kroner – for miljøskader. Skaderne var opstået i forbindelse med opførelsen af en ejendom i Porto Alegre i det sydlige Brasilien.

Powered by Labrador CMS