Juventus ydmygede Parma i Serie A

Foto: Getty Images.
Udgivet Opdateret

De italienske mestre fra Juventus viste søndag, hvorfor de regnes som det absolut bedste italienske klubhold for tiden.

Hjemme på Juventus Stadium viste holdet ingen nåde, da de sikrede sig en overbevisende 7-0 sejr over bundproppen fra Parma. Storsejren kom i hus på to mål af Carlos Tevez, to mål af Fernando Llorente, to mål af Alvaro Morata og et enkelt af Stephan Lichsteiner.

Juventus var foran 3-0 ved pausen, men argentinske Carlos Tevez kunne med to mål på otte minutter i starten af anden halvleg bringe holdet foran med 5-0. Herfra kørte de forsvarende mestre ellers på cruise control, og Morata kunne lukke og slukke på Juventus Stadium med to mål i kampens sidste kvarter.

Sejren betyder, at Juventus lægger yderlige afstand til Roma i toppen af tabellen, hvor de nu fører med seks point. Men holdet fra den italienske hovedstad har dog en kamp i hånden, og de skal søndag aften forsøge at følge med Juventus, når de på hjemmebane tager imod Torino.

Powered by Labrador CMS