Kæmpeerstatning: 68-årig får halvanden million for at smadre stol

En 63-årig kvinde har fået halvanden million i erstatning, efter hendes vægt knuste en plastikstol i butikskæden Kmart.

Julie Ann Lewis har fået halvanden million kroner i erstatning, efter hun ødelagde en 40 kroners plastikstol i Kmart.Foto: JOE RAEDLE / SCANPIX
Foto: JOE RAEDLE / SCANPIX

Udgivet Opdateret

63-årige Julie Ann Lewis har fået halvanden million kroner i erstatning, efter en stol gav efter for hendes vægt i butikken Kmart i Australien. Det skriver det australske medie Sydney Morning Herald.

Lewis sad i butikkens “billede laboratorium”, da ulykken skete. Her kan Kmarts kunder redigere og fremkalde deres billeder. Sektionen har sin egen indretning med computere, borde og stålstole. Desværre var der ikke nok stole, så nogle kunder sad i stedet på butikkens grønne plastik stole, man kan finde i havesektionen. Lewis var en af de kunder.

40 kroners plastik bukker under for vægten

Det burde ikke komme som nogle overraskelse, at stole til 40 kroner nok ikke er de mest holdbare. Alligevel har Lewis fået det optimale ud af situationen, og fået en kæmpe erstatning på halvanden million kroner. Lewis var en stamkunde i Kmart, og hun var på fornavn med personalet i billede laboratoriet. Den entusiastiske fotograf plejede at redigere sine billeder i butikken hele to til tre gange om ugen.

Den her gang satte hun sig i en af de grønne havestole foran en computer, som hun havde gjort så mange gange før. Hun indsatte USB-stikket i computeren og var i gang med at downloade de billeder, hun havde udvalgt, da stolen faldt sammen under hende. Pludselig sad hun på gulvet stadig i stolen. Da hun vendte sig om, kunne hun se at det venstre bagerste ben var brækket af.

– Lige pludselig faldt den sammen, siger Lewis i retten.

Faren blev ignoreret på grund af indkomsten

Faldet har betydet, at Lewis har fået en permanent skade på hendes nedre ryg, højre balle, lår og knæ blandt andre skader. Retten slog på, at personalet var klar over, at kunderne brugte de usikre stole uden at gøre noget. Det var det, der sikrede Lewis sin store erstatning. Under domsafsigelsen understreger dommeren Gibson, at Kmart ikke havde overhold sit ansvar overfor kunderne.

– For at bevare billede laboratoriet og dens indkomst tillod Kmart og personalet en farlig udvikling, hvor kunder tog stole, der var til salg i andre afdelinger. Der er et brud på butikkens politik, og de blev brugt under omstændigheder, hvor det blev farligt, siger Gibson og forsætter:

– Jeg er glad for, at Lewis har gjort opmærksomt på dette. At Kmart ikke kunne sørge for ordentlige siddepladser til deres kunder og ikke har uddannet personalet ordentligt i forhold til brug af udstyr, spiller alt sammen en rolle i forhold til omstændighederne i ulykken.

Powered by Labrador CMS