Kat reddet ud af brændende hus

En voldsom brand brød ud i et hus i Sorø. Huset stod i kæmpe flammer

Udgivet Opdateret

Se video ovenfor og fotos i bunden af artiklen

Brandfolk var Slagelse Brand og Redning blev dagens helte, da de reddede en sort kat ud af et brændende hus i Sorø tidlig fredag morgen. 

- Vi fandt en kat, som vi fik reddet ud og givet noget ilt. Den er kørt til dyrlægen, fortæller indsatsleder John Jensen fra Slagelse Brand og Redning til Newsbreak.dk og fortsætter:

- Katten var mærket af det, som den havde været ude for, men da den havde fået lidt ilt, livede den op. 

Alle beboere slap ud

Brandvæsnet rykkede ud til den voldsomme villabrand på Tuelsøvej klokken 04.23. 

Alle husets fire beboere var sluppet ud i god behold.

- Først var der kraftig røgudvikling i huset, som så udviklede sig til fuld rumbrand, da en rude røg, fortæller indsatslederen.

Fredag morgen ved 7.30-tiden er brandfolkene i fuld gang med efterslukningen.

Brandårsagen er ukendt på nuværende tidspunkt. 

En kat livede op, efter den havde fået ilt.
En kat livede op, efter den havde fået ilt.
Da katten havde fået ilt, blev den kørt til dyrlægen.
Da katten havde fået ilt, blev den kørt til dyrlægen.
Et hus stod i kæmpe flammer i Sorø.
Et hus stod i kæmpe flammer i Sorø.
Powered by Labrador CMS