Kendt bilmuseum lukker ned - alt skal væk

Dette kendte museum bliver nu nødt til at skille sig af med biler for millioner

Dette kendte bilmuseum lukker nu ned
Offentliggjort

Et af USA’s mest berømte bilmuseer, Klairmont Kollections i Chicago, lukker permanent sine døre. 

Museet, der rummer over 300 biler, inklusive den ikoniske Batmobile fra 1989-filmene med Michael Keaton, har siden grundlæggeren Larry Klairmonts død i 2021 kæmpet med at opretholde driften. Det skriver Boosted.

Trods mange besøgende har det ikke været nok til at holde museet i live, og til september lukker det for sidste gang. 

Herefter bliver hele samlingen sat til salg ved en stor auktion, hvor bilerne sælges enkeltvis til højestbydende.

Fra beskeden start til bilsamlerens drøm 

Larry Klairmonts liv var en sand fortælling om succes. 

Han voksede op i et barskt kvarter i Chicago, hvor han tidligt måtte arbejde for at klare sig. 

Det begyndte med at levere kinesisk mad på cykel og endte med opbygningen af et stort ejendomsimperium. 

Sideløbende med forretningen voksede hans passion for biler, og han samlede gennem årene en imponerende og alsidig bilsamling, der spænder fra europæiske luksusbiler til amerikanske klassikere.

Ikoner fra film og virkelighed 

Det var dog især de biler, som havde en plads i filmhistorien, der trak publikum til museet. 

Michael Keatons Batmobile er måske det mest berømte eksempel, men samlingen indeholder mange andre Hollywood-klenodier. 

Nu skal museets arv deles op og spredes for alle vinde, mens mange bilentusiaster tager en sidste tur forbi for at sige farvel til Klairmont Kollections. 

Passionen lever videre, blot i nye hænder.

Powered by Labrador CMS