Kendt dansk direktør død

Han har døjet med hjerteproblemer

Udgivet Opdateret

Den tidligere direktør for Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, Henrik Bjerre-Nielsen, er sovet stille ind. 

Han blev 67 år gammel. 

Det skriver Altinget.

Faldt om under DHL-stafet

Gennem tiden havde Henrik Bjerre-Nielsen døjet med hjerteproblemer.

For nogle år siden fik han hjertestop og faldt om kort før mål under en DHL-stafet i Fælledparken i København og måtte genoplives.

- Jeg er jo sådan en rigtig økonomtype, der tæller de positive dage. Dem er der heldigvis flest af. Men jeg lever i fuld erkendelse af, at jeg er syg og skal passe på mig selv, sagde Henrik Bjerre-Nielsen sidste år til mediet FinansWatch.

På pension i kort tid

Henrik Bjerre-Nielsen var fra 2008 og frem til 2021 direktør for Finansiel Stabilitet, der restrukturerer eller afvikler nødlidende finansielle virksomheder.

Men helt frem til den 1. april i år stod han til rådighed for ledelsen i Finansiel Stabilitet.

Hans pensionsalder, hvor han havde planlagt at få skrevet sine erindringer, blev dermed kort.

Bisættelsen finder sted den 28. juli 2022.

Henrik Bjerre-Nielsen er død i en alder af 67 år.
Henrik Bjerre-Nielsen er død i en alder af 67 år.
Powered by Labrador CMS