Kendt dansk grænsekøbmand død af kræft

Kay-Uwe Jensen, der gik under tilnavnet “Manden med den krøllede habit” er død, 71 år gammel. Foto: Erik Smedegaard/Scanpix.
Udgivet Opdateret

“Manden med den krøllede habit”, grænsekøbmanden og værtshusejeren Kay-Uwe Jensen, er død, 71 år gammel

Kay-Uwe jensen, tidligere grænsekøbmand og værtshusejer på den anden side af den dansk-tyske grænse, er død af kræft, 71 år gammel. Det fortæller Kay-Uwe Jensens nære ven gennem mange år, Kennet Larsen til Ekstra Bladet.

– Ja, han døde her i torsdags. Han havde fået lungekræft, som galoperede rundt i kroppen og også gik i hjernen. Det gik hurtigt til sidst, han kom på hospitalet onsdag, og dagen efter var han død, siger han til avisen.

udover sine evner som købmand viste Kay-Uwe Jensen stor interesse for antikviteter. Han havde således en indbringende forretning med køb og salg af antikke varer.

Sidste år blev Kay-Uwe Jensen overfaldet af sin 21-årige psykisk syge søn, derm slog ham mellem 15 og 20 gange i hovedet med en sten. Da politiet ankom til Kay-Uwe Jensens hus måtte de yde livreddende førstehjælp. Den driftige erhvervsmand svævede på det tidspunkt mellem liv og død. Men Kennet Larsen oplyser til Ekstra Bladet, at Kay-Uwe Jensens død ikke har sammenhæng med det voldsomme overfald.

Kay-Uwe Jensen efterlader sig sin kone, Viola, og to voksne tvillingedrenge.

Powered by Labrador CMS