Kendt skuespiller og komiker død
Han havde især en rolle, der har påvirket mange.
Den folkekære skuespiller og komiker Jon Skolmen er død.
Det skriver flere medier, blandt dem VG.
I Danmark er han nok allermest kendt for sin rolle i de tre ‘Selskabsrejsen’-film, hvor han spiller sammen med Lasse Åberg.
“Lasse Åberg spillede den generte Stig-Helmer Olsson, der led af flyskræk og skulle på selskabsrejse til Gran Canaria, mens norske Jon Skolmen spillede den friske fandenivoldske nordmand Ole Bramserud, som han mødte på turen”, skriver Ekstra Bladet.
Hyldes af kulturminister
Også Norges kulturminister, Trine Skei Grand, giver Jon Skolmen rosende ord med på vejen.
Dette var triste nyheter. I over 40 år var du en av våre mest folkekjære artister. Takk for alt, Jon.
— Trine Skei Grande (@Trinesg) March 28, 2019
https://t.co/z6jBTgnjKV
– Jeg er jo så gammel, jeg voksede op med børneprogrammet ‘Jon med skrivemaskinen’. Og Selskabsrejsen-filmen har præget min barn- og ungdom. Det var noget af det sjoveste, vi kunne se på TV, siger hun til VG.
Ifølge Jon Skolmens management sov han stille ind – med familien omkring sig – torsdag aften.
Han havde to børn, Christian og Tine Skolmen.
Jon Skolmen blev 78 år gammel.