Kia valgt til årets bil

I alt 59 biljournalister stemte under prisuddelingen til Årets Bil, som gik til Kia EV6

Kia EV6 er årets bil 2022.
Kia EV6 er årets bil 2022.
Udgivet Opdateret

Se bilerne i bunden af artiklen

En jury bestående af biljournalister fra hele Europa har kåret elbilen Kia EV6 til Årets Bil.

Det er første gang, at Kia vinder prisen, som i år blev tildelt for 59. gang. Samtidig er det Kias første rendyrkede elbil.

Forenede danske motorejere (FDM) har fremhævet lynladning, et stort batteri og et helt fladt gulv som nogle af de egenskaber, der gør bilen til noget særligt.

I en FDM-test havde bilen en rækkevidde på 355 kilometer med en konstant hastighed på 110 kilometer i timen på motorvej. 

Elbiler i toppen

I samme test kunne bilen over en halv time i snit lade med 132 kilowatt, hvilket svarer til 300 kilometers kørsel, oplyser FDM.

I alt syv biler var nomineret i konkurrencen ud af en liste på 39 biler fra hele verden. 

Seks af de syv nomineringer gik til elbiler.

For at deltage i konkurrencen må bilerne højst være sat til salg, 12 måneder før konkurrencen finder sted, være til salg i mindst fem europæiske lande og have et forventet salgstal på over 5000 modeller.

Pris: 329.900 kroner

Danmark er et af de europæiske lande, hvor bilen er til salg. 

Den kan købes for 329.900 kroner på Kias danske hjemmeside.

Hvert jurymedlem bliver tildelt 25 point, som skal fordeles på de nominerede biler. En bil kan højst få 10 point per medlem.

De nominerede biler får point i kategorierne design, komfort, sikkerhed, økonomi, køreegenskaber, ydelse, miljø, førermiljø og pris.

Tæt løb

Kia EV6 fik i alt 279 point. Renault Mégane E-tech Electric indtog andenpladsen med 265 point, mens Hyundai Ioniq 5 indtog tredjepladsen med 261 point.

I alt blev 1475 point uddelt af 59 jurymedlemmer.

Det danske jurymedlem, Søren W. Rasmussen, gav flest point til Hyundai Ioniq 5. 

Den fik otte point af den danske repræsentant.

Hyundai vandt i 2021

Det var også Hyundai Ioniq 5, der blev kåret til Årets Bil i Danmark i november 2021.

Som en undtagelse fik de russiske biljournalister ikke lov til at stemme i år på grund af krigen mellem Rusland og Ukraine.

Ceremonien blev afholdt online fra Genève på grund af corona.

Andenpladsen gik til Renault Megane E-Tech.
Andenpladsen gik til Renault Megane E-Tech.
Hyundai Ioniq 5 endte på tredjepladsen
Hyundai Ioniq 5 endte på tredjepladsen
Powered by Labrador CMS