Klapjagt i lokalsamfund: Hvem har vundet 20 millioner i Lotto?

I en lille færøsk bygd er nysgerrigheden enorm, efter det er kommet frem, at en af byens borgere har vundet 20 millioner kroner i Lotto.

En heldig Lotto-spiller går meget stille med dørene med sin nyvundne milliongevinst. Arkivfoto.
En heldig Lotto-spiller går meget stille med dørene med sin nyvundne milliongevinst. Arkivfoto.
Udgivet Opdateret

Mange ville nok have svært ved at holde det for sig selv, hvis det pludselig gik op for en, at man havde vundet en stor milliongevinst i spil.

Men ikke for en mand fra den lille bygd Tvøroyri på Færøerne. Han vandt for nyligt 20 millioner kroner i Lotto, og han har valgt at holde lav profil med den store gevinst for underholdningens skyld.

Det har nemlig fået nysgerrigheden til at eksplodere i den lille færøske bygd med kun 3.000 indbyggere – for hvem kan den nyslåede millionær være?

– Alle går rundt og spørger hinanden, om det mon kan være den og den. Det er virkelig underholdende, udtaler den den anonyme vinder til Danske Spil.

Han gør sig dog ikke forhåbninger om ikke at blive fundet i fremtiden.

– Det er så lille et samfund, hvor alle kender alle. Så det kan da være, at de finder ud af det på et tidspunkt. Men jeg satser på, at der går noget tid – og så er det slet ikke spændende mere. Men derfor kan jeg næsten ikke sige noget, siger vinderen til Danske Spil.

Venter med at bruge penge

Manden vil vente lidt med at begynde at bruge af pengene, så der er ikke umiddelbart er nogen, der fatter mistanke til ham som værende vinderen af den store Lotto-gevinst. Men han overvejer på sigt at få fornyet møblementet i sit hus, og at anskaffe sig en ny bil og måske en båd.

– Og så vil jeg hjælpe min familie økonomisk, men også bruge nogle af pengene til forbedring af lokalsamfundet her. De penge giver jo så mange muligheder, og der er så mange, at man næppe kan nå at bruge dem alle sammen selv, siger han.

Han understreger, at han ikke kommer til at sige sit job op, selvom han har vundet så mange penge.

– Jeg har jo heller ikke lyst til at gå ind til min chef og sige op, selvom jeg jo godt ville kunne leve for gevinsten resten af mit liv. Jeg er af den overbevisning, at man bliver gammel før tid, hvis man ikke har noget at stå op til, siger den mystiske vinder.

Powered by Labrador CMS