Klokken 10 sker der noget vigtigt: Kan betyde liv eller død

Nu flytter lægevagt og skadestue.

Udgivet Opdateret

Der er store omvæltninger i Aarhus og omegn; i hvert fald, hvis man snakker om skadestue, lægevagt og sygehus.

I dag, tirsdag 29. maj, holder skadestuen nemlig flyttedag. Og ikke bare 29. maj – præcis klokken 10.

Her flytter den fra Aarhus Universitetshospital fra Nørrebrogade til nybyggede lokaler i Skejby.

Det oplyser Region Midtjylland.

“Flytningen af lægevagt og skadestue er et led i udflytningen af hele Aarhus Universitetshospital til Skejby. Skadestue og lægevagt flytter sammen med den øvrige akutafdeling og en lang række andre afdelinger, som tager sig af akut syge og tilskadekomne patienter”, oplyser Region Midtjylland på sin hjemmeside.

Så når du, eller bekendt eller pårørende, i fremtiden skal forbi skadestuen og lægevagten, så hedder den nye adresse:

Palle Juul-Jensens Boulevard 161, 8200 Aarhus N, Indgang J3.

Store flyttedag

I løbet af natten har Aarhus Kommune flyttet og rettet mange af de 27 vejskilte. De viser med et rødt kryds vej til akutafdelingen.

Flytningerne er et led af en større og omfattende flytning, hvor 3000 medarbejdere fra Aarhus Universitetshospital får ny arbejdsplads. I hvert fald fysisk.

“Hospitalet samler alle afdelinger, der behandler akut syge patienter, i en nybygget akut-blok”, oplyser Region Midtjylland.

Du kan læse mere om flytningen på lige HER.

“Hjælp gerne med at få spredt budskabet, så alle kører til den nye adresse fra 29. maj klokken 10.00”, skriver regionen på sin hjemmeside, og slutter af med disse ord:

Husk: Du skal stadig ringe til egen læge eller lægevagten, før du tager afsted.

Powered by Labrador CMS