Knive i denne blender kan være livsfarlige

Sikkerhedsstyrelsen tilbagekalder nu knive, der pludselig kan starte med at rotere.

Udgivet Opdateret

De fleste elsker en lækker smoothie. Nu kaldes flere maskiner, der netop laver smoothies, tilbage.

Eller rettere, de knive, der er i dem.

Det er Groupe SEB, der tilbagekalder bestemte knivhoveder fra Smoothie Twister-modellerne 6620, 7757, 7758, 7759 samt 7760.

(Se billeder).

Denne tilbagekaldelse er sat i gang, fordi knivhovedet i meget få tilfælde kan aktiveres, når det er placeret i produktet uden at flasken er monteret.

For at tjekke kniven på din Smoothie Twister, skal du tage stikket ud af stikkontakten og kontrollere knivhovedet. Præcis hvordan kan du se på Sikkerhedsstyrelsen hjemmeside. Det er samme styrelse, der oplyser om tilbagekaldelsen.

Knivhoveder med synlige skruer og datokode fra uge 37 i 2016 (datokode 3716N) til uge 45 i 2017 (datokode 4517N) er alle omfattet af denne tilbagekaldelse.

Alle knivhoveder med andre datakoder er ikke omfattet af tilbagekaldelsen.

Oversigt:

Produkttype: SMOOTHIE TWISTER
Produktnavn: OBH NORDICA, Følgende Modeller.: 6620, 7757, 7758,7759, 7760
Importør: Groupe SEB Danmark A/S

Sikkerhedsstyrelsen skriver endvidere:

Hvis dit produkt er omfattet af tilbagekaldelsen, skal du stoppe med at bruge produktet omgående og returnere knivhovedet og KUN knivhovedet pr. post gratis til følgende adresse.:

CJ Hvidevareservice Aalborg
Att: Smoothie Twister Returnering
Thorndahlsvej 11
9200 Aalborg SV
Danmark

Det har ikke være muligt for Newsbreak.dk at få en kommentar fra OBH Nordica.

Powered by Labrador CMS