Knust over pludseligt dødsfald

Kardashian-mor Kris Jenner ramt af stor sorg

Udgivet Opdateret

Det kom som et chok for alle, da Andrea Thompson, mor til basketballspilleren Tristan Thompson og således ekssvigermor til Khloé Kardashian, i sidste uge faldt død om med hjertestop. 

Også for Khloé Kardashians mor Kris Jenner, der er hårdt ramt af dødsfaldet.

En fabelagtig bedstemor

Det fremgår tydeligt af et opslag, hun har delt på Instagram.

- Jeg er knust over Tristans mor, Andreas, pludselig død. Du var den mest fantastiske, dedikerede, hengivne og uselviske mor og sådan en kærlig, venlig og fabelagtig bedstemor. Hvilken velsignelse du var for din familie!!! Jeg vil savne dig Andrea. Jeg vil savne din lyse ånd og fantastiske lys, skriver hun blandt andet.

To fælles børn

Opslaget indeholder også et foto, hvor man ser Kris Jenner sammen med Andrea Thompson, Khloé og Tristan Thompson.

Khloé Kardashian og Tristan Thompson dannede par - on and of - fra 2016 til 2021.

De har sammen datteren True, der kom til verden i april 2018, samt en søn, der blev født af en rugemor i juli sidste år. 

Kris Jenner (th) ses her sammen med sin datter Khloe Kardashian.
Kris Jenner (th) ses her sammen med sin datter Khloe Kardashian.

 

Powered by Labrador CMS