Kødgrossist har solgt falske vine

Bøke Kød Engros Aps har solgt falske Brunello-vine. Foto: Iris/Scanpix (modelfoto)
Udgivet Opdateret

Slagter og medejer af virksomheden Bøje Kød Engros Aps har stået bag køb og salg af falske Brunello-vine, og virksomheden er nu politianmeldt. Det skriver dr.dk.

Fødevarestyrelsen rejsehold har efter mange måneders efterforskning af, hvem der har sendt den falske vin i omløb på det danske marked, fundet frem til spor, der alle peger på slagteren.

Handlen med den falske vin er ifølge styrelsen foregået på virksomhedens adresse og salget via virksomhedens netværk og distributionskanaler, skriver dr.dk.

De forfalskede dyre vine er blevet handlet via danske arbejdspladser, fitnesscentre, idrætsforeninger med mere.

Slagteren har indrømmet, at han har solgt mange hundrede flakser vin, men han har ikke givet oplysninger om, hvem han selv har købt vinen af. Desuden fastholder han, at handlen ikke har noget med Bøje Kød Engros Aps at gøre.

BNB

Powered by Labrador CMS