Kommunen rykker ind på dating-app

Foto: Colourbox
Udgivet Opdateret

Kolding Kommune gør sig tilnærmelser til borgerne på Tinder

Mange kommuner gør sig i disse år anstrengelser for at nå ud til borgerne på de mange sociale netværksmedier som Facebook, Twitter og Instagram. Kolding Kommune har nu også udvidet sin digitale tilstedeværelse til at omfatte den opulære dating-app Tinder, skriver dr.dk.

På Tinder kan singler komme i kontakt med andre singler, der er i nærheden af, hvor de er.

– Kunne du ikke tænke dig at flytte ind hos mig?, har Kolding Kommune blandt andet skrevet til Tinder-brugere.

Kommunen mener, at det er en nødvendighed at bruge den slags utraditionelle måder at kommunikere ud til borgerne.

– Det er vigtigt at kommunikere med alle borgere i vores kommune og alle borgere i Danmark. Hvis de ikke har avis, må vi jo fange dem andre steder, siger kommunikationschef i Kolding Kommune, Lars Svoger, til dr.dk.

Initiativet gav kommunens profil 200 likes fra andre Tinder-brugere på et par dage, og kommunens melding er, at langt de fleste har reageret positiv på tilnærmelserne.

 

 

Powered by Labrador CMS