Konfirmationsgaver stjæles fra biler ved kirken

Flere politikredse advarer mod gave-tyve.

Udgivet Opdateret

Det er ikke kun, som Newsbreak.dk tidligere har fortalt, på Blå Mandag, hvor konfirmationsgaver er et hit blandt landets kriminelle. Nu har de taget nye midler i brug for at tilegne sig værdierne.

Danmark oversvømmes i disse dage af konfirmationer og de tilhørende fester.

Desværre også af frække tyverier fra gæsternes biler.

I langt de fleste tilfælde er det kutyme, at gæsterne dukker op i kirken for at se den unge bekræfte sin dåb.

Det er også helt normalt at lade gaverne til dagens hovedperson ligge i bilen imens. Og gaver til konfirmander er efterhånden af en anselig størrelse. Det har tyvene fundet ud af, og mange er kommet ud til en bil, hvor gaverne er forsvundet fra.

Nordsjællands Politi fik ifølge TV 2 fredag hele ni anmeldelser om tilfælde, hvor konfirmationsgaverne blev stjålet allerede inden konfirmanden havde fået dem overrakt. Fire af episoderne skete uden for samme kirke.

Derfor advarer flere politikredse nu – og opfordrer til – at man simpelthen tager gaverne med ind i kirken under konfirmationen, eller i hvert fald gemme dem af vejen i enten handskerum eller bagagerum.

Powered by Labrador CMS