Kongehuset har tager Harrys titel

Siden prins Harry trak sig som fremtrædende medlem af det britiske kongehus, har han ikke brugt titlen Hans Kongelige Højhed

Udgivet Opdateret

Klikker du ind på det britiske kongehus' officielle hjemmeside, bliver prins Harry ikke længere omtalt Hans Kongelige Højhed.

Tre år efter at prins Harry og hans hustru, hertuginde Meghan, trak sig som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus, er hjemmesiden nu blevet opdateret.

Det skriver flere internationale medier, herunder den britiske avis The Independent.

Kaldt hertug

Ifølge mediet omtales prins Harry nu i stedet "The Duke" - hertugen - på hjemmesiden.

Allerede da prins Harry og hertuginde Meghan trak sig som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus, oplyste hoffet, at parret ikke længere ville anvende titlerne Deres Kongelige Højheder. Men den titel har altså figureret på det britiske kongehus' officielle hjemmeside.

Prins Harrys fulde titel lød hidtil: prins Henry Charles Albert David, hertug af Sussex. Prins Harry er døbt Henry, men han er altid blevet kaldt - og bruger selv kun navnet - Harry. (Arkivfoto).
Prins Harrys fulde titel lød hidtil: prins Henry Charles Albert David, hertug af Sussex. Prins Harry er døbt Henry, men han er altid blevet kaldt - og bruger selv kun navnet - Harry. (Arkivfoto).

Reviderer indholdet

- Den kongelige families hjemmeside rummer mere end 5000 sider med informationer om den kongelige families liv og arbejde, lød det tidligere i august i en erklæring, som det britiske medie Express bragte.

- Efter Hendes Majestæt dronning Elizabeth II døde er indholdet blevet revideret og opdateret med jævne mellemrum. Noget indhold kan være forældet, indtil denne proces er fuldført.

Prins Harrys officielle titel lød hidtil: prins Henry Charles Albert David, hertug af Sussex. Prins Harry er døbt Henry, men han er altid blevet kaldt - og bruger selv navnet - Harry.

Far overtog

Prins Harry er barnebarn af dronning Elizabeth, som gik bort i september 2022, 96 år gammel. Efter hendes død har prins Harrys far, kong Charles, overtaget tronen.

Prins Harry og hertuginde Meghan deltog i dronning Elizabeths begravelse.

Til daglig bor parret i den amerikanske delstat Californien med deres to børn, prins Archie på fire år og toårige prinsesse Lilibet - væk fra den britiske tabloidpresse.

PRINS HARRY

Prins Henry, hertug af Sussex, er kendt som prins Harry (Henry Charles Albert David; født 15. september 1984) og er en britisk prins.

Han er yngste søn af prins Charles af Wales og prinsesse Diana af Wales og barnebarn til Elizabeth 2. af Storbritannien.

Han er nummer seks i arvefølgen til den britiske trone, der via personalunionen Commonwealth ud over Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland regerer over 15 lande og oversøiske territorier.

Som kongelig har Prins Henry intet efternavn; men Mountbatten-Windsor anvendes undertiden.

Prins Harry er gift med Meghan, hertuginde af Sussex, med hvem han har sønnen Archie og datteren Lilibet.

8. januar 2020 meddelte Harry og Meghan, at de trådte tilbage som seniormedlemmer af det britiske kongehus.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS