Annonce
Kører over for rødt: Voldsomt uheld i kryds
En person er anholdt efter et uheld i et lyskryds på Amager.
Kort før klokken 20 tirsdag aften er der sket et voldsomt uheld i lyskrydset mellem Vejlands Allé og Ørestads Boulevard på Amager. Det oplyser Københavns Politi.
– Som det umiddelbart ser ud, så kører en bil frem for rødt lys, og så er der kommet en anden på tværs, og så er de banket ind i hinanden, siger vagchef ved Københavns Politi Henrik Brix til Newsbreak.dk.
Han kan ikke oplyse, hvilken retning bilen, som kørte over for rødt, kom fra.
Annonce
Ingen er umiddelbart kommet til fysisk til skade ved uheldet.
Vagtchefen oplyser, at en person er anholdt efter episoden, men han ved ikke præcist på hvilket grundlag.