Koster millioner af sygedage

Gigtsygdomme koster statskassen milliarder af kroner. Tallene kalder på handling, mener patientforening

Offentliggjort Sidst opdateret

Gigtsygdomme påvirker samfundsøkonomien

Gigtsygdomme medfører årligt et produktionstab på 58 milliarder kroner.

Statens Institut for Folkesundhed rapporterer om 12 millioner sygedage årligt på grund af muskel-skelet-smerter.

Der er behov for en omfattende plan for at tackle problemet, ifølge Gigtforeningen.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

En værkende krop tærer på arbejdsevnen, og det slår ud på den store samfundsøkonomiske bundlinje.

Smerter i ryg, nakke, skuldre og led fører samlet set til et årligt produktionstab på 58 milliarder kroner.

Det skyldes især, at stadig flere mennesker med smerter får tilkendt førtidspension, seniorpension eller går tidligt på pension.

Sådan lyder det i en ny analyse, som Statens Institut for Folkesundhed har lavet på vegne af Gigtforeningen.

Analysen, der bygger på data fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021, kommer desuden frem til, at mennesker, der lider af muskel-skelet-smerter, har i alt 12 millioner sygedage om året.

Det er fem millioner flere end gruppen af mennesker, der ikke har ondt.

Voldsomme tal 

Direktør for Gigtforeningen, Mette Bryde Lind, kalder tallene for voldsomme.

- De viser, hvor alvorlige konsekvenser gigtsygdomme har i forhold til vores arbejdsmarked, siger hun.

Som en del af sundhedsreformen, der blev vedtaget i 2024, er en såkaldt kronikerpakke på vej vedrørende lænderygsmerter.

Det er godt, men langtfra nok til at komme problemet til livs, mener Mette Bryde Lind.

- Vi har brug for, at der lægges en overordnet plan, ligesom man har gjort på kræftområdet og for psykiatrien, lyder det fra direktøren.

Lider man af muskel-skelet-smerter, kan man have svært ved at passe et arbejde. Det øger derfor risikoen for både sygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. (Arkivfoto).

Vil tage flere initiativer 

De Konservative var et af de partier, der i 2024 var med til at få lænderygsmerterne med i sundhedsreformen.

Og sundhedsordfører Per Larsen (K) er klar til at tage flere initiativer med i de kommende forhandlinger om kronikerpakkerne.

- Jeg har i hvert fald et ønske om, at vi skal gøre mere på området. Jeg tænker, at vi blandt andet skal kigge på, hvordan vi kan gøre det lettere tilgængeligt at komme til fysioterapeut, siger han.

Powered by Labrador CMS