Kraftig brand: Flere er kommet til skade

Der er udbrudt brand i en lejlighed på Melager. Ifølge Beredskab Øst er der flere tilskadekomne ved branden.

Udgivet Opdateret

Der er udbrudt en kraftig brand i lejlighed fredag morgen. Det oplyser Beredskab Øst på Twitter.

I forbindelse med branden, skulle der være flere tilskadekomne.

Kraftig brand

Beredskab Øst er mødt talstærkt op på Melager i Kongens Lyngby, hvor en brand i en lejlighed er anmeldt.

Ifølge beredskabet er der tale om en kraftig brand, derfor er Beredskab Øst mødt op med 3 udrykningsenheder.

Beredskab Øst arbejder intenst på at få branden under kontrol.

Flere til skade

Desuden er der ifølge Beredskab Øst også tilskadekomne efter branden.

Akutberedskabet er derfor blevet anmodet om tre ambulancer, som er på vej mod stedet.

Arbejde i flere timer

Nordsjællands Politi er også til stede ved branden, og også de kategoriserer branden som værende kraftig.

Politiet oplyser endvidere på Twitter, at de og beredskabet vil arbejde på stedet i nogle timer endnu.

Derfor anbefaler de bilister om at finde alternative ruter uden om Melagervej.

Powered by Labrador CMS