Kronprinsesse Mary besøger Aarhus’ børn
Kronprinsesse Mary har fokus på børnene, når hun onsdag besøger Aarhus
Onsdag besøger kronprinsesse Mary Aarhus. Hun skal blandt andet besøge hjertebørn på Skejby Sygehus.
På Børnehjerteklinikken skal kronprinsessen møde en 7-årig pige, der er i medicinask behandling for et forstørret hjerte, samt en 11-årig pige, der er født med hul i hjertet og lever med en pacemaker, skriver Billed Bladet.
Hun skal desuden se lidt af proceduren, hvor en 14-årig dreng skal have lukket et hul i hjertet.
Senere besøger Mary Aarhus’ internationale skole, Aarhus Academy for Global Education, som åbner i nye lokaler på Dalgas Evenue tæt på Marselisborg Slot.
Elevtallet på den internationale skole er i løbet af de seneste fire år vokset fra 11 til 240, og målet er 500 børn i alderen tre til 19 år. Under sit besøg ser kronprinsesse Mary også skolens legeplads, hvor hun får mulighed for at tale med fire elever fra henholdsvis Indien, Danmark, USA og Japan