Kvinde risikerer fængsel for at blive voldtaget

En britisk kvinde er blevet voldtaget på en ferie i Dubai, men da hun meldte det til politiet, blev hun selv smidt i fængsel.

Kvinden risikerer en lang fængselsstraf, efter hun anmeldte en voldtægt i Dubai.Arkivfoto: SCANIX
Arkivfoto: SCANIX

Udgivet Opdateret

En 25-årig britisk turist risikerer at komme i fængsel i Dubai for at være blevet voldtaget. Den unge kvinde anmeldte to britiske mænd for at have voldtaget hende, men i stedet for at få hjælp blev hun selv smidt i fængsel. Det skriver det anerkendte britiske medie Daily Mail.

Den unge kvinde påstår, at hun blev angrebet af to mænd, mens hun var på en fem dages ferie i Dubai sidste måned. Men da hun anmeldte overgrebet, blev hun selv tiltalt for “sex udenfor ægteskab”. I Dubai er det nemlig hverken lovligt at have sex uden for ægteskabet hvis man er gift, eller at have sex med en gift person – altså sidespring.

Fanget i Mellemøsten

De to mænd er eftersigende fløjet hjem til Birmingham. Men selvom kvinden er kommet ud af fængslet på kaution, må hun ikke forlade landet. Hun kan endda risikere en lang fængselsstraf, efter at være blevet anholdt for at bryde de strikse love i Dubai omkring sex. Derudover mangler hun også 200.000 kroner til juridisk hjælp.

– De har taget hendes pas, mens advokater prøver at løse det, fortæller en ven af familien.

I en Facebookside, der er lavet af en ven, fortæller kvinden, at hun lige nu bor hos en familie og prøver at holde sig beskæftiget med kunst, yoga og meditation.

– Det er frygtindgydende herude selv, men jeg er nødt til at være stærk og positiv, for ellers vil de vinde, og det vil jeg ikke tillade, skriver kvinden i et Facebookopslag, der fortsætter:

– Der er mange udfordringer, der skal overkommes og mange frygtindgydende tider. Det er overhovedet ikke ovre, men vær sød at blive ved med at sende jeres søde ord, for det hjælper mig så meget.

Reporter siger, at hun mødte de to britiske mænd på et hotel, inden de lokkede hende ind i et af hotellets værelser. Kvindens familie har  sagt, at mændene filmede dem selv, mens de voldtog hende, inden de fløj tilbage til Storbritannien få timer senere.

– Hun gik til politiet som et offer af en af de værst tænkelige prøvelser, men hun bliver behandlet som en kriminel. Hun bor hos en engelsk familie, men er absolut rædselsslagen.

Det britiske udenrigsministerium er blevet gjort opmærksom på sagen og er i kontakt med kvinden og hendes familie fra Cheshire.

Powered by Labrador CMS