Lærer stukket ned på efterskole: Briller ledte til mistænkt

Fyns Politi har anholdt en mand i forbindelse med knivstikkeriet.

En mand bliver sandsynligvis fremstillet i grundlovsforhør – mistænkt for at have stukket en efterskolelærer ned. Foto: Colourbox.
Udgivet Opdateret

En lærer på Nyborg Efterskole blev tidligt lørdag morgen stukket med kniv af en indbrudstyv.

Da han blev overrasket, stak han af. Men senere kom han tilbage.

– Læreren hører igen noget pusle ved døren. Det er gerningsmanden, som er kommet retur. Han mangler sine briller. Det er derfor, han er kommet tilbage, fortalte Søren Frederiksen, vagtchef ved Fyns Politi, til TV 2.

Det er så her, at læreren bliver stukket med en kniv i det efterfølgende tumult.

Brillerne fik gerningsmanden ikke med sig – hvilket hjalp politiet på sporet.

Nu er en mand tirsdag anholdt i den noget bizarre sag. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Den anholdte er en 22-årig mand fra Nyborg.

Han er sigtet for drabsforsøg mod læreren.

Spor på gerningsstedet

Det var fund af sko og altså brillerne på gerningsstedet, der hjalp politiet på sporet af den 22-årige mand.

Han er blevet afhørt, og erkender at have været på stedet natten til søndag.

Der vil i løbet af formiddagen blive taget stilling til et eventuelt grundlovsforhør.

Læreren er udenfor livsfare.

Powered by Labrador CMS