Lærerinde suspenderet: Lavede onani-shows

Kristin Sundman (tv.) blev suspenderet fra sit job som lærerinde, fordi hun bijobbede som porno-model. Foto: Twitter
Udgivet Opdateret

En amerikansk lærerinde på en high school i USA er blevet suspenderet fra sit job, fordi hun bijobbede som onanist.

31-årige Kristin Sundman havde job som underviser for unge mennesker på en high school. Ikke noget særligt i det. Hendes bijob derimod var tilsyneladende uforenligt med jobbet som lærerinde. Det skriver EB.dk.

Sundman lavede nemlig porno.

Under navnet melodyXXXtune optrådte den 31-årige lærerinde med onani og pigesex på nettet. Pornonavnet skulle formentlig skjule hendes identitet, men en “fan” afslørede hende.

Derefter suspenderede ledelsen på Roosevelt high school i byen Kent i staten Ohio, hvor Sundman var ansat, hende. Hun valgte dog selv at sige op.

Mange har almindelige jobs

En skuespiller, som har arbejdet med Kristin Sundman, fortæller til hjemmesiden AVN.com, at fansene elskede hende.

– Det var sjovt (at arbejde med hende, red.). Hun har ikke gjort noget forkert, har ikke brudt loven, og hun har altid optrådt under sit alias. Kristin fortjener ikke denne reaktion, og jeg har ondt af hende. Mange af pigerne har ‘almindelige’ jobs og laver cam-arbejde ved siden af. Det er sørgeligt, at piger i 2015 ikke kan lave camshows uden at samfundet dømmer dem, fortæller skuespilleren Cleo.

Powered by Labrador CMS