Lander nyt rekordoverskud

Mærsk har i tredje kvartal tjent 35 milliarder kroner. Det er mere end fem gange så meget som året før

Mærsk tjener penge - rekordmange af dem.
Mærsk tjener penge - rekordmange af dem.
Udgivet Opdateret

En stor efterspørgsel på at få fragtet varer er med til at løfte overskuddet hos den danske shippingvirksomhed Mærsk.

Fremgangen er faktisk så stor, at Mærsk tjener rekordmange penge.

Det fremgår af selskabets regnskab for tredje kvartal. Regnskabet er blevet offentliggjort tirsdag.

I kvartalet har Mærsk tjent 35 milliarder kroner. Det er mere end fem gange så meget som i samme kvartal året før.

Samtidig er det det største overskud i et kvartal nogensinde for Mærsk.

- I et usædvanligt marked præget af høj efterspørgsel primært fra USA og en global forsyningskæde, der er udfordret som følge af pandemien, fortsætter vi med at udvide kapaciteten og tilføre nye løsninger, så kunderne kan få deres varer frem, siger Mærsk-topchef Søren Skou i en kommentar.

Powered by Labrador CMS