Landskendt restaurantkæde bliver brugt til svindel: Dette skal du IKKE tro på

En række mails med konkurrencer, der tilsyneladende har restaurantkæden Jensens Bøfhus som afsender, cirkulerer for øjeblikket. Der er imidlertid tale om svindel, advarer Forbrugerombudsmanden.

En række svindelmails, der tilsyneladende har Jensens Bøfhus som afsender, er i øjeblikket i omløb. KLIK VIDERE OG SE ET EKSEMPEL PÅ EN AF DISSE MAILS. Arkivfoto.
En række svindelmails, der tilsyneladende har Jensens Bøfhus som afsender, er i øjeblikket i omløb. KLIK VIDERE OG SE ET EKSEMPEL PÅ EN AF DISSE MAILS. Arkivfoto.
Udgivet Opdateret

Forbrugerombudsmanden er gået ind i en sag om en række svindelmails, der sendt til flere privatpersoner.

I disse mails fremgår en falsk konkurrence, hvor restaurantkæden Jensens Bøfhus’ navn bliver misbrugt.

Det oplyser Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Hos Jensens Bøfhus er man opmærksom på svindelmailsene, fortæller pressekontakt hos Jensens Bøfhus, Peter Arnfeldt, til Newsbreak.dk.

– Vi har fået adskillige henvendelser den seneste måneds tid fra folk, der har fået de her mails. Vi er kede af sagen, men vi glæder os over, at Forbrugerombudsmanden har valgt at gå ind i sagen, siger Peter Arnfeldt.

Han opfordrer til, at man sletter de pågældende mails, hvis man modtager dem.

Både på dens hjemmeside og Facebook-side har restauranten desuden advaret mod mailsene.

Du kan se et eksempel på den pågældende svindelmail i galleriet ovenfor.

Her kan du også se Forbrugerombudsmandens råd til, hvordan du undgår at blive fuppet af svindelmails.

Powered by Labrador CMS