Lastbilchauffør får 60.000 volt gennem sig

En uheldig lastbilchauffør rammer højspændingsledninger - bliver ramt af 60.000 volt.

En tysk lastbilchauffør rammer nogle højspændingsledninger med sit lad og får derved 60.000 volt gennem sig. Foto: Erik Christiansen.
En tysk lastbilchauffør rammer nogle højspændingsledninger med sit lad og får derved 60.000 volt gennem sig. Foto: Erik Christiansen.
Udgivet Opdateret

En tysk lastbilchauffør glemte formentlig at kigge opad, inden han skulle læsse noget foder af bilens lad på Dyregårdsvej i Gelsted på Fyn.

I hvert fald rammer ladet nogle højspændingsledninger umiddelbart over lastbilen. Det skriver TV 2 Fyn.

Derved fik lastbilen, og dermed også chaufføren, op mod 60.000 volt gennem sig.

Han bliver kastet af lastbilen, og på den bryder et dæk i brand.

Chaufføren bliver derefter kørt til Kolding Sygehus, hvor han blev behandlet for sine skader – han slap angiveligt med forbrændte håndflader.

– Han er ved bevidsthed og har det efter omstændighederne godt, sagde Hans Frederiksen, vagtchef hos Fyns Politi, i går til TV 2 Fyn.

Det har ikke være muligt for Newsbreak.dk at få detaljer om hverken episoden eller lastbilchaufførens tilstand.

 

Powered by Labrador CMS