Lauge: -En svær situation

Bronzekampen for fire år siden lærte Rasmus Lauge, at alle på banen gerne vil have en medalje med hjem

Danmark tabte kampen om bronzemedaljer til Frankrig for fire år siden.
Danmark tabte kampen om bronzemedaljer til Frankrig for fire år siden.
Udgivet Opdateret

Selv om både Danmark og Frankrig havde sat næsen op efter en finaleplads ved EM i håndbold, skal man ikke tage fejl af betydningen af en bronzekamp.

Det siger landsholdsspilleren Rasmus Lauge, der for fire år siden var med til at tabe kampen om tredjepladsen ved EM til netop Frankrig.

- Det var min første bronzekamp. Det var en svær situation at være i. Man vidste ikke, hvordan det forløb. Det vidste jeg i hvert fald ikke. Men lynhurtigt mærkede man, at alle var topmotiverede til kampen, for alle ville gerne have en medalje med hjem.

Ved hvad der skal ske

- Jeg ved, hvad der kommer til at ske. Der kommer til at stå to hold på begge sider af kridtstregen, der gerne vil vinde kampen. Det er forfriskende at se frem imod, siger han.

Et semifinalenederlag til Spanien sendte danskerne ud af guldstriden ved slutrunden, mens Frankrig få timer efter blev ekspederet ud af svenskerne.

Nu mødes Danmark og Frankrig så for anden gang på under en uge, og landstræner Nikolaj Jacobsen forventer først og fremmest en god håndboldkamp.

Kniven for struben

- Jeg tror, det kommer til at være en typisk bronzekamp, hvor begge hold starter sådan lidt blødt ud. Folk skal have rystet fredagens skuffelse af sig, og så plejer de egentlig at blive rigtig gode og velspillede, siger han.

Da holdene mødtes onsdag i sidste kamp i mellemrunden, havde Frankrig kniven for struben, mens Danmark var videre og kunne spare sine bedste spillere.

Gør alt

I deres fravær trådte Niclas Kirkeløkke og Jacob Holm i karakter med henholdsvis ti og ni mål, men det garanterer dem ikke en central rolle i bronzeduellen.

- Jeg vil stille med det hold, jeg synes, er det bedste i morgen (søndag, red.) og gøre alt for, at vi kan vinde kampen.

- Det var rigtig fint at se Kirkeløkke komme ind i sådan en kamp. Det er et forsvar, der passer ham bedre. Jacob har succes med fra sidst, men det var en kamp, der i hvert fald ikke fra vores side kan sammenlignes med den, der skal spilles søndag, siger Nikolaj Jacobsen.

RASMUS LAUGE

Rasmus Lauge fik debut på ynglingelandsholdet 26. juli 2007 og spillede frem til 2009 33 kampe og scorede 121 mål. I 2009 kom han på ungdomslandsholdet da han 20. juni 2009 debuterede, og Lauge er i alt blevet noteret for 29 kampe og 103 mål for U-holdet.

Han fik debut på det danske A-landshold den 15. april 2010. I december 2010 blev han af landstræner Ulrik Wilbek udtaget som reserve til den spillertrup der repræsenterede Danmark ved Verdensmesterskaberne 2011 i Sverige.[2] Efter Danmarks anden kamp i turneringen blev Rasmus Lauge indkaldt som erstatning for en skadet Thomas Mogensen. Lauge havde på det tidspunkt i alt spillet 4 kampe og scoret 5 mål for nationalmandskabet.[3] I 2012 var han udtaget fra start til EM-slutrunden og var dermed med til sammen med resten landsholdet at blive europamester. I 2019 tog Lauge den steppet videre, og var med til at blive verdensmestre sammen med resten af landsholdet, for første gang i dansk herrehåndboldhistorie.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS