Legende død af kræft

Poul Martin Bonde blev 62 år.

Poul Martin Bonde er en vaskeægte dansk festivallegende. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Poul Martin Bonde, mangeårig talsmand for Smukfest – Skanderborg Festival – er efter længerevarende sygdomsforløb sovet stille ind hjemme hos familien.

Det skriver Skanderborg Festivalklub, der formelt arrangerer festivalen i Bøgeskoven. På mange måder blev han ganske enkelt festivalens ansigt udadtil.

I pressemeddelelsen kan man læse, at Bonde blev 62 år gammel. Han beskrives med varme ord og roser, som enhver ville sætte pris for.

Blandt andet skriver festivalklubben:

Trods alle bedrifterne kendte vi Poul Martin som en meget beskeden mand. Underspillet, underfundig, underholdende. Godt selskab. Han var dybt original, en ægte koncepttænker og gennemført, når han gik ind i et projekt.

Tak for festerne

Poul Martin Bonde beskrives som et privat menneske. Således også i sine sidste stunder. Af presseteksten kan det læses, at han døde hjemme.

Poul Martin var et privat menneske med et offentligt job. Efter længere tids behandling mod kræft, tilbragte han den sidste tid hjemme hos sin familie, hvor han sov stille ind“, skriver festivalklubben under overskriften “tak for festerne“.

Bisættelsen af Poul Martin Bonde vil foregå privat og blandt de nærmeste. Poul Martin Bonde boede frem til sin død i landsbyen Hylke tæt på Skanderborg.

Vi har afholdt den sidste Smukfest med Poul Martin Bonde, og vi vil savne ham usigeligt meget i vores midte. Tak for festerne og alt det, du har givet Walther, kære Poul Martin“.

Powered by Labrador CMS