Lig fundet i affaldssortering: DET ved vi nu

Identiteten er stadig ikke fastslået.

Politiet har afspærret et større område efter fundet af et lig. KLIK for mere. Foto: Colourbox.
Politiet har afspærret et større område efter fundet af et lig. KLIK for mere. Foto: Colourbox.
Udgivet Opdateret

Opdatering: Nordjyllands Politi oplyser 14.38, der efter alt at dømme er tale om en mand.

Onsdag formiddag blev der anmeldt, der var fundet en død person i en affaldssortering i Nørresundby.

Politiet ville da ikke sige meget, men nu har politikredsen lidt flere oplysninger.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 10.06, hvorefter man sendte en patrulje til stedet, der kunne bekræfte fundet af en afdød person. Derefter blev større politistyrker sendt til stedet for at påbegynde efterforskningen.

Nordjyllands Politi er i gang med et større efterforsknings-arbejde for at klarlægge omstændighederne omkring formiddagens fund af et lig på en affaldssorterings-plads i Nørresundby.

Område afspærret

Politiet har, for at kunne arbejde, afspærret et større område ude på affaldssorteringen på adressen Engholmen i Nørresundby.

– Vores opgave lige nu er at afhøre anmelder, ansatte, eventuelle vidner, ligesom liget skal undersøges af tilkaldt læge. Desuden skal der foretages tekniske undersøgelser af findestedet, forklarer efterforskningslederen, vicepolitiinspektør Frank Olsen, der også oplyser, at politiet endnu ikke har klarlagt den afdødes identitet.

– Det er vigtigt at få det klarlagt, men samtidig skal vi tage hensyn til sikringen af spor derude. Derfor tager det tid, siger Frank Olsen.

Powered by Labrador CMS