LIGE NU: Motorvej spærres i begge retninger – bro skal rives ned

Der bliver fuldstændig lukket fra lørdag til søndag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Skal du ud i bilen og på efterårsferie lørdag? Så læs lige med her.

Et stykke af Motorvej E45 afspærres nemlig i begge retninger mellem lørdag klokken 18 og og søndag klokken 12.

(Se det på et kort i galleriet over artiklen).

Det oplyser Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

Motorvej E45 spærres i begge retninger ved afkørsel <28> Aalborg S+V.

Motorvejen spærres, da den eksisterende bro ved afkørsel <28> skal nedrives, som en del af Aalborg Kommunes projekt med Egnsplanvej.

Egnsplanvej skal forbinde Nordjyske Motorvej (E45) i vest ved Mariendals Mølle Motorvejen (afkørsel 28) med Hadsund Landevej i øst nord for Gistrup

“Der skiltes med omkørselsrute mod syd og nord, så følg skiltningen. Passage vil ikke være muligt på E45 – heller ikke for udrykningskøretøjer”, skriver kommunen.

Desuden vil E45 d. 13/10 klokken 15-18 være reduceret til 1 spor i hver retning under broen ved <28>, da autoværnet ved bropillerne i midten skal afmonteres inden selve nedrivningen.

Kom ikke nærmere

Det er ikke muligt at anvise steder, hvor man kan følge nedrivningen og opfordrer til at man ikke forsøger at komme i nærheden af nedrivningsarbejdet.

Powered by Labrador CMS