LIGE NU: Politiet jager tricktyve

Syd- og Sønderjyllands Politi jager lige nu to tricktyve.

De to tricktyve spurgte om vej til Aabenraa Sygehus. Samtidig fralurede de dankortet fra en kvinde. Foto: Google Maps.
Udgivet Opdateret

Syd- og Sønderjyllands Politi er lige nu på jagt efter to kvindelige tricktyve. I den forbindelse beder politikredsen borgerne om hjælp, og har derfor også udsendt efterlysningen på Twitter.

De to kvinder spurgte om vej til sygehuset – og i den forbindelse fik de nappet dankortet fra en 75-årig kvinde.

De to tricktyve er på spil i Aabenraa og de beskrives som:

Østeeuropæiske af udseende, begge spinkle, 165 centimeter høje og med tørklæde om hovedet.

Det har ikke været muligt for Newsbreak.dk at komme igennem til Syd- og Sønderjyllands Politi for yderligere detaljer.

Har du oplysninger om de to kvinder, henvendelse til Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 114.

Powered by Labrador CMS