Lisbeth Knudsen ny direktør for Mandag Morgen

Lisbeth Knudsen, tidligere Berlingske koncern direktør er ny direktør for Mandag Morgen. Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

Efter otte år som chefredaktør i Berlingske fortsætter Lisbeth Knudsen som direktør for medievirksomheden.

Lisbeth Knudsen, tidligere koncernchef for Berlingske Medier, bliver direktør for Mandag Morgens danske aktiviteter.

Den 62-årige mediesværvægter tiltræder stillingen, som er nyoprettet, 1. december, skriver Mandag Morgen.

Det sker som et led i en omlægning af Mandag Morgens nationale såvel som internationale projekter.

– Mandag Morgen repræsenterer noget originalt i mediebilledet, som jeg synes, det vil være spændende at være med til at sikre en stærk position, også i den digitale nutid og fremtid, siger Lisbeth Knudsen til ugebrevet.

– Virksomheden viser en alternativ vej både journalistisk og konceptmæssigt blandt medierne i Danmark. Det bør der være plads til. Vi skal skabe høj nytteværdi for både den private og offentlige sektors beslutningstagere. Det er interessant at arbejde med.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS