Lise Nørgaard raser: -Det har gjort mig vred

Lise Nørgaard var udsat for indbrud, mens hun lå indlagt på hospitalet for nyligt

Lise Nørgaard er vred over, at hun har fået stjålet smykker med stor affektionsværdi for hende under et indbrud
Lise Nørgaard er vred over, at hun har fået stjålet smykker med stor affektionsværdi for hende under et indbrud
Udgivet Opdateret

Den 104-årige journalist og forfatter Lise Nørgaard var for nyligt indlagt på Hillerød Sygehus med lungebetændelse.

Det udnyttede en eller flere tyveknægte, der brød ind i hendes plejebolig på Else Marie-hjemmet i Gentofte.

Det oplyser Lise Nørgaard til Billed-Bladet.

- Det har gjort mig vred, men også ked af det, for blandt smykkerne var en ring, som betød rigtig meget for mig. Den var af guld med krysolit, lavet af Jane Wiberg, og en gave, jeg i sin tid fik fra en række kvindelige kolleger. Det rørte mig meget, men nu må jeg bare se at glemme det, siger Lise Nørgaard til Billed-Bladet.

Sidste interview nogensinde

Den kendte Matador-skaber har desuden bekendtgjort, at hun giver sit allersidste interview mandag aften.

Det sker til Cecilie Frøkjær på TV2.

Stemmen er så slidt, at hun har svært ved at udtrykke sig, og så har hun desuden efterhånden snart sagt alt det, der skulle siges.

Fremover vil børnebørnene udtale sig.

Interviewet kan ses i programmet "Lise Nørgaard - Udvalgte detaljer fra et langt liv", som sendes på TV 2 mandag aften.

Powered by Labrador CMS