Listeria fundet i mælk: Kan give meningitis og blodforgiftning

Arkivfoto: Colourbox.
Udgivet Opdateret

Bornholms Andelsmejeri tilbagekalder økologisk sødmælk og økologisk letmælk efter fund af listeria

Økologisk sødmælk og økologisk letmælk fra Bornholms Andelsmejeri kaldes nu tilbage i en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen efter fund af listeria.

Det drejer sig om økologisk sødmælk og økologisk letmælk der er mindst holdbar til den 11. april 2015 og produceret den 4. april 2015.

Mælken er solgt i følgende butikker:
Netto Aakirkeby
Netto Allinge
Netto Nexø
Netto Rønne St. Torv
Netto Rønne Ø. Ringvej
Spar Gudhjem
Spar Aakirkeby
Spar Nexø
Eurospar Bornholmercentret Rønne
Grønbech og Co. ApS, Storegade Hasle
Statoil i Rønne
Dagrofa Bornholm A/S Skovlund
BC Catering Bornholm

Der er i en egenkontrolprøve udtaget af virksomheden påvist Listeria monocytogenes. Selv om den angivne holdbarhed er udløbet, kan forbrugere have produktet indfrosset hjemme.

Listeria kan forårsage sygdom. Symptomerne er influenzalignende såsom feber og hovedpine. I sjældne tilfælde kan listeria forårsage meningitis og blodforgiftning.

Fødevarestyrelsen råder forbrugere, der har købt mælken, til at smide den ud eller levere den tilbage til butikken, hvor den er købt.

Powered by Labrador CMS