Livline i sidste øjeblik

Vejle slår på udebane Sønderjyske med 1-0 i Superligaens nedrykningsspil

Udgivet Opdateret

Med en meget sen 1-0-scoring af Vejle sikrede holdet sig alle tre point i bundbraget mod Sønderjyske.

I en intens bundkamp slog Vejle til allersidst Sønderjyske på udebane i Superligaens nedrykningsspil.

Det lignede længe en målløs kamp, men spanske Raul Albentosa scorede i overtiden til 1-0 efter et hjørnespark.

Sønderjyske ligger sidst i Superligaen og er nu isoleret med ni point op til nedrykningsstregen. Vejle har nu kun fire point op.

Vejle farligst

Kampen igennem var Vejle det farligste mandskab. Især holdets omstillinger anført af kantspilleren Edgar Babayan overrumplede Sønderjyske-defensiven flere gange.

Første halvleg var meget lige og intens. Den var også præget af, at begge mandskaber havde en del sekvenser med bolden - uden at det førte til mange oplagte scoringsmuligheder.

Superligakampen mellem SønderjyskE og Vejle Boldklub endte 1-0 til Vejle
Superligakampen mellem SønderjyskE og Vejle Boldklub endte 1-0 til Vejle

Præcis midtvejs i første halvleg blev Vejles Mouhamadou Drammeh spillede helt fri foran mål til en meget stor chance. Sønderjyske-keeper Nicolai Flø reddede dog afslutningen på flot vis.

Travlt i målene

Efter pausen løsnede den låste kamp sig markant mere op og blev en mere åben affære i begge ender. 

Det betød, at de to målmænd fik en del mere at lave.

Efter en times spil var Vejle igen tæt på en scoring, da armenske Edgar Babayan fra feltkanten sparkede bolden tæt forbi den ene stolpe.

I overtiden var Sønderjyske tæt på alle tre point, da hjemmeholdets Emil Frederiksen ramte overliggeren efter et frispark fra en spids vinkel.

Kampens sidste mulighed udnyttede Vejles forsvarsspiller Raul Albentosa til at score til slutresultatet 1-0.

Vejle Boldklub

Vejle Boldklub (VB) blev grundlagt som cricketklub i 1891, og begyndte som fodboldklub i 1902.

VB er en af landets store traditionsklubber, og har med fem mesterskaber og seks pokaltitler et trofæskab, der kan gøre de fleste misundelige.

Vejle er desuden kendt for at have udviklet en række af dansk fodbolds helt store navne; Tommy Troelsen, Henning Enoksen, Allan Simonsen, Ulrik le Fevre og Thomas Gravesen er nogle af dem.

De seneste årtier har klubben dog haft svært ved at leve op til fortidens bedrifter. Man har siden år 2000 fristet en tilværelse som elevatorhold, og klubbens seneste medaljer blev vundet i 1997.

Vejle Boldklub spiller deres hjemmekampe på Vejle Stadion, der har plads til 11.060 tilskuere. Heraf er 7559 siddepladser.

Danmarksmesterskabet

Guld (5): 1958, 1971, 1972, 1978, 1984

Sølv (3): 1965, 1974, 1997

Bronze (2): 1959, 1960

Pokalturneringen

Guld (6): 1958, 1959, 1972, 1975, 1977, 1981

Sølv (1): 1968

Kilder: vejle-boldklub.dk/Wikipedia

6 x “DBU’s Pokalturnering” 1958, 1959, 1972, 1975, 1977, 1981

SønderjyskE

Powered by Labrador CMS