Livløs mand fundet foran opgang

Forbipasserende fandt opdagede en livløs mand og ringede 112.

En mand er død foran en opgang i Brøndby Strand. Foto: Colourbox
En mand er død foran en opgang i Brøndby Strand. Foto: Colourbox
Udgivet Opdateret

Onsdag aften blev en livløs mand fundet foran en opgang i Brøndby Strand.

Det var nogle forbipasserende, der opdagede manden og ringede 112. Herefter ankom ambulance og akutlæge.

– Det er en mand fra 1938. Og han er afgået ved døden, fortæller Peter Grønbek, vagthavende ved Københavns Vestegns Politi, til Newsbreak.dk.

Københavns Vestegns Politi har ikke på nuværende tidspunkt nogen formodning om, at der skulle være noget mistænkeligt ved mandens død.

– Vi tror, det er sygdom. Men fredag bliver der ligsyn og retslæge, så må vi se, om de finder noget andet, siger Peter Grønbek.

De pårørende er ved at blive underrettede.

Powered by Labrador CMS