Lokkede små piger med hundehvalp

Politiet vil gerne tale med midaldrende mand

Arkivfoto: Keld Navntoft/ Ritzau Scanpix
Udgivet Opdateret

Havde en midaldrende mand onde hensigter, eller var han bare venlig overfor to mindre piger?

Det vil Nordsjællands Politi gerne have svar på efter en episode ved Netto på Rævehøjvej i Kgs. Lyngby.

Her takkede to snarrådige piger i ni-års alderen mandag eftermiddag klokken 14.15 bestemt nej til tilbuddet om at se en hundehvalp.

Manden kom kørende i en koboltblå varebil.

Da han så de to piger, rullede han vinduet ned og spurgte, om de ville se den hundehvalp, som han havde i bilen.

– Men de to piger sagde nej og ringede med det samme til en forælder, som hurtigt kom til stedet. Manden i bilen var imidlertid kørt. Han beskrives som 44-50 år, dansktalende med sort hår, oplyser politiet.

Nordsjællands Politi vil gerne høre fra manden på telefon 114, for at få afklaret hans intention med at henvende sig til pigerne.

Powered by Labrador CMS