Luka blev skudt med 200 hagl

Luka vendte hjem efter en gåtur, der var ved at koste hende livet.

Udgivet Opdateret

– Hun er familiens prinsesse. Vi er rystet, og har svært ved at få forstå, hvad der får et andet menneske til at skade dyr.

Sådan omtaler Louise Mia sin og familiens hund, Luka. Og ikke mindst den episode, der har fået Louise til at skrive et opslag på Facebook.

Hunhunden Luka, der er en blanding mellem en gul labrador og en Schæfer, valgte søndag at gå en tur helt alene. En tur, hun vær nær ved ikke at komme hjem fra i live.

Da hun når tilbage til familiens hus, der ligger mellem Grindsted og Billund, er hun nemlig fuldstændig indsmurt i blod. Blodet løber ud af hende og både vægge og gulve bliver smurt ind.

Luka kommer til dyrlæge

Familien får hende vasket og stoppet blødningen og bliver enig med sig selv om, at Luka nok har været med i en voldsom slåskamp. De vælger dog at tage Luka med til dyrlægen, og han kan konstatere, at det er hagl og ikke en anden hund, der har været i kontakt med Luka.

Hunden bliver lagt i narkose og dyrlægen går nu i gang med at se, hvor omfattende skaderne er.

Lika bliver opereret i munden, hvor der er flere flækkede tænder og i højre side af kroppen er der over 200 haglsplinter.

Dyrlægen kan ikke garantere, at Luka overlever.

– Men hun har det efter omstændighederne godt. Hun spiser dog ikke, og det er minimalt, hvad hun indtager af væske, siger Louise Mia til Newsbreak.dk.

– Hun er meget skræmt og piber en del, fortsætter hun.

Vil advare andre

Louise Mia og hendes familie har meldt skudepisoden til politiet.

– Politiet har været hos os og fået beviserne fra dyrlægen, samt de hagl, der er fjernet fra hendes mund, siger Louise Mia.

– Vi har valgt at dele vores historie fordi vi mener, det er fuldstændigt uacceptabelt at man skyder uhensigtsmæssigt efter dyr på den måde. Og så ønsker vi ikke for andre at dette sker og derfor skal passe ekstra godt på deres dyr i dette område. Og vi håber da på, at vi kan finde frem til gerningsmanden, siger Louise Mia.

I skrivende stund er opslaget blevet delt knap 3600 gange.

– Jeg syntes det er helt fantastisk at det er delt så meget , det varmer mit hjerte at se. Og alle de mange beskeder vi har fået i forbindelse med vores hund er helt ubeskriveligt, slutter Louise Mia.

Powered by Labrador CMS