Madonna kommer til Herning

Madonna optræder ved Brit Awards. Foto: Toby Melville/Scanpix
Udgivet Opdateret

Når Madonna tager på turné til efteråret, rammer hun Herning i november

Madonna tager hul på sin turné, “Rebel Heart” til efteråret, hvor hun starter i Miami den 29. august. Herefter spiller hun i en række storbyer i Europa, og den 17. november spiller hun i Herning som den eneste danske by.

“Rebel Heart” touren følger op på Madonnas Rebel Heart albumudgivelse, der udkommer på mandag den 9. marts.

Madonna er lige nu aktuel med singlen “Living for Love”, som ligger nummer et på Billboards Dance Chart: Det er 44’ende gang, hun topper hitlisterne.

Madonnas har ry som en af de mest succesfulde live-kunstnere gennem tiden. Hendes Sticky & Sweet-tour i 2008-2009 er den mest indbringende turné nogensinde for en solo artist, og MDNA-touren i 2012 var den mest succesfulde turné samme år.

Billetsalget starter den 9. marts via Livenation.dk

Powered by Labrador CMS