Magnussen slutter uden point

Kevin Magnussen havde svært ved at finde fart, da han sluttede uden point i Belgien. Charles Leclerc vandt.

Kevin Magnussen. Foto: Scanpix.
Udgivet Opdateret

Heller ikke grandprixet i Belgien blev nogen succes for Formel 1-køreren Kevin Magnussen.

For tiende gang i sæsonen sluttede Haas-danskeren uden point, da han blev nummer 12 på banen Spa-Francorchamps i Belgien.

Umiddelbart efter at Leclerc kørte over målstregen, var der usikkerhed om Magnussens slutplacering, fordi McLarens Lando Norris kørte af banen på sidste omgang.

Til gengæld blev løbet en stor triumf for Ferrari-køreren Charles Leclerc, som for første gang i karrieren sluttede øverst på podiet.

Det betød, at Mercedes-køreren Lewis Hamilton måtte tage til takke med en andenplads, mens Valtteri Bottas blev treer.

Powered by Labrador CMS