Mand anholdt for sex-forbrydelse mod teenage-pige

Dommer i Næstved skal afgøre, om der er grundlag for at varetægtsfængsle ung mand.

En dommer i Næstved skal fredag afgøre, om en 19-årig mand skal varetægtsfængsles for en sædelighedsforbrydelse (arkivfoto). Foto: Claus Bech Andersen/Scanpix
Udgivet Opdateret

Politiet har fredag anholdt en 19-årig mand, der sigtes for en sædelighedsforbrydelse mod en teenagepige forleden nat i Næstved.

Det oplyser vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.

Den påståede forbrydelse skal være sket natten til onsdag.

Ingen detaljer

Umiddelbart ønsker politiet ikke at oplyse flere detaljer om sagen – for eksempel om der er rejst sigtelse om voldtægt.

Vicepolitiinspektøren henviser til, at en anklager vil bede om lukkede døre ved et grundlovsforhør.

Retsmødet finder sted fredag eftermiddag ved Retten i Næstved. Her skal en dommer afgøre, om der er grundlag for at varetægtsfængsle den sigtede.

Det vides ikke, om den unge mand nægter sig skyldig.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS