Mand død i skovbrand

Politiet mistænker, at manden var i gang med at brænde træ af.

En mand blev fundet død, da skovbrand var slukket. ARKIVFOTO: Scanpix
Udgivet Opdateret

En 82-årig mand er død som følge af en skovbrand, der brød ud onsdag. Det skriver JydskeVestkysten på sin hjemmeside torsdag.

Onsdag eftermiddag blev en skovbrand ved Frørup Landevej ved Stepping opdaget. Kort efter blev den 82-årige fundet død.

– Vi har ingen mistanke om, at der er sket noget kriminelt. Alt tyder på, at der er sket en ulykke formentlig i forbindelse med afbrænding af noget træ, efter manden har været ved at rydde op efter noget skovrydning. Det er en tragisk ulykke, siger vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra lokalpolitiet i Kolding til avisen.

Branden blev opdaget af en forbipasserende, der så en voldsom røgudvikling.

Skovbranden, viste det sig, dækkede cirka 250 kvadratmeter. Skoven tilhører mandens familie.

Afdøde blev først opdaget, da branden er ved at være slukket.

Powered by Labrador CMS