Mand død: Kørt ned af lastbil

En mand er død, efter han blevet ramt af en lastbil.

En mand er død, efter han blev påkørt af en lastbil. Foto: Presse-fotos.dk
Udgivet Opdateret

Uheldet, der skete på Keldgårdvej i Aars, blev ifølge TV 2 Nord anmeldt klokken 11.39.

– Vi har patruljer på stedet, efter hvad der ser ud til at være en ulykke, hvor en mand er blevet påkørt af en lastbil, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Bruno Brix.

Manden, der blev påkørt, er død, oplyser Nordjyllands Politi. Han døde af sine kvæstelser.

Åbenbart opdagede chaufføren i lastvognen ikke, hvad der var sket, lyder det fra Nordjyllands Politi.

Det skulle være sket ved vareindleveringen til en Jem og Fix-butik.

Omstændighederne vedrørende ulykken er fortsat ved at blive klarlagt, fortæller vagtchefen til det nordjyske medie.

Det skal overvågning fra området blandt andet hjælpe med.

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Nordjyllands Politi.

Det er ved vareindleveringen til Jem og Fix, at en mand er blevet påkørt. Foto: Presse-fotos.dk
Det er ved vareindleveringen til Jem og Fix, at en mand er blevet påkørt. Foto: Presse-fotos.dk
Powered by Labrador CMS