Mand forsøger at dræbe konen med hammer

Slog hende flere gange med hammeren.

Det var her på Lundegade i Helsingør, manden slog sin kone i hovedet med en hammer. Foto: Google Maps.
Udgivet Opdateret

Som Newsbreak.dk kunne fortælle fredag, udspillede der sig en voldsom scene i forbindelse med, at et par skulle sættes ud af deres lejlighed på Lundevej i Helsingør.

Kvinden var i første omgang i kritisk tilstand, men blev dog senere erklæret uden for livsfare.

Slog hende flere gange

Lørdag morgen blev den 53-årige fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Lyngby – sigtet for forsøg på manddrab efter straffelovens §237 ved at have slået sin hustru adskillige gange i hovedet og ansigtet med en hammer.

Den 53-årig mand fra Helsingør er blevet varetægtsfængslet til den 11. august 2017.

…efter han fredag formiddag overfaldt sin 59-årige kone i forbindelse med en uenighed mellem de to i deres hjem, står der i en pressemeddelelse fra Nordsjællands Politi.

Kraniebrud og fraktur

Mandens hustru fik blandt andet kraniebrud og en fraktur på højre øjenhule, og hun blev fløjet til behandling på Rigshospitalet, hvor læger umiddelbart vurderede, at hun havde været i livsfare, som følge af overfaldet.

Ville skåne hende

Ved grundlovsforhøret forklarede den 53-årige, at årsagen til hans handling var, at han ville skåne hustruen for at blive ked af, når de skulle flytte fra deres hjem som følge de økonomiske problemer, han gennem længere tid havde skjult for hende.

Anklager Henrik Prien-Larsen fra anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi oplyser, at den 53-årige erklærede sig skyldig i forhold til sigtelsen.

Ifølge eb.dk skete voldsepisoden i forbindelse med, at parret blev smidt ud af deres lejlighed af fogeden. Parret have angiveligt fået en kort tidsfrist til at få pakket deres ejendele og forlade stedet. Ifølge eb.dk’s oplysninger skete voldsepisoden, mens fogeden stod nede på gaden og ventede.

Powered by Labrador CMS