Mand går amok med kødøkse: Skudt 18 gange af politiet

Politiet skød en mand med en kødokse 18 gange efter at have jagtet ham gennem New York's gader.

Udgivet Opdateret

Torsdag blev en mand jagtet gennem New York’s gader af politiet efter at have truet dem med en kødøkse. Politiet prøvede flere gange at snakke manden til fornuft, men da han angreb en civil betjent skød politiet ham 18 gange. Det skriver Daily Mail.

Den 32-årige, der senere er blevet identificeret som Akram Joudeh, blev konfronteret af politiet, da han var i gang med at fjerne en hjullås fra sin bil. Som svar fandt Joudeh en kødøkse og stak af. Poltiet jagtede ham gennem New York’s gader, og trods vedvarende forsøg fra politiets side nægtede han at smide våbnet.

Skyderi i hjertet af New York

Den intense jagt strakte sig fra starten af Broadway indtil hjørnet af 32nd Street og 6th Avenue, tæt på Madison Square Garden. Politiet brugte igennem jagten en strømpistol i et forsøg på at stoppe Joudeh men uden held. En off-duty politibetjent prøvede at tackle manden, men blev ramt af kødøksen og fik et 15 cm langt sår fra tindingen til kæben. Det var først der politiet åbnede ild for at stoppe truslen lige uden for Macy’s butik midt i myldretiden.

– Betjentene skød indtil truslen var stoppet, siger James O’Neil, der er politichef i New York.

Betjentene affyrede i alt 18 skud, hvor mindst to af dem ramte Joudeh. Trods den voldsomme hændelse er vidner imponeret af politiets indsats.

– Jeg vil rose politiet for at give ham så mange chancer, inden de skød, siger Jonathan Schneier, der så optrinnet på vej hjem fra arbejde.

Anholdt et dusin gange

Joudeh blev sendt på hospitalet i kristisk, men stabil tilstand. Den sårede betjent bliver lige nu behandlet for ikke-livstruende skader. Politiet siger, at Joudeh har været arresteret mere end et dusin gange over de sidste par år for småforbrydelser. Politikommisæren William Bratton er godt tilfreds med sine folk.

– Jeg vil gerne rose dem for deres mod, siger Bratton og fortsætter

– Vi snakker om en mand, der løb ned ad gaden med en økse.

Det har vist sig at være svært at finde nogle af Joudeh’s familiemedlemmer i New York, og der kan derfor gå flere dage, inden han får en advokat. Joudeh’s tidligere naboer har fortalt politiet, at han har problemer og blandt andet altid slås med sine roommates. De siger endda, at han nogle gange fik besøg fra politiet.

Powered by Labrador CMS