Mand hoppede rundt på politibil: SÅ fik han peber

En 28-årig mand kan nu se frem til en lang række sigtelser.

Politiet måtte trække peberspray for at neutralisere en 28-årig mand. Foto: Kristian Brasen/Scanpix.
Udgivet Opdateret

En 28-årig mand opførte sig natten til fredag mere som en professionel håndboldspiller end en glad person i byen.

Her rykkede politiet ud til uorden på værtshuset Zwei Grosse Bier Bar i Nygade i Silkeborg.

En 28-årig mand fra Silkeborg skubbede til en anden mand på værtshuset, og han skulle derfor med politiet.

Det skriver TV Midtvest.

Manden var dog ikke helt færdig med sine håndbold-finter.

Da han kom ud fra værtshuset skubbede han til en kvindelig politibetjent for at forsøge at stikke. I det forsøg sprang han op på politibilen.

– Han hoppede rundt på bilen, men fik så noget peberspray, også kunne vi anholde ham, siger Henrik Nielsen, vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, til TV Midtvest.

“Jeg fucking smadrer dig”

Ifølge vagtchefen truede manden også politibetjenten med at sige “Jeg fucking smadrer dig”.

Den 28-årige mand er løsladt igen, men bliver sigtet for i alt fem forhold: for at skubbe manden på værtshuset, for at forsøge at stikke af, hærværk, for ukvemsord mod en person i tjeneste og for retsplejeloven, fordi han nægtede at oplyse, hvem han er.

Powered by Labrador CMS