Mand mistede livet: Klemt under havetraktor

En 67-årig mand blev natten til fredag erklæret død. Torsdag aften var han blevet klemt under en havetraktor.

Udgivet Opdateret

Klokken 19.07 blev en alvorlig ulykke på Hadstenvej i Randers anmeldt til Østjyllands Politi.

Et familiemedlem opdagede at en 67-årige mand var klemt under en havetraktor og bad forbipasserende om at ringe 112.

Forsøgte genoplivning

Da ulykken blev anmeldt blev både politi, beredskab og ambulance sendt til stedet.

Manden, der lå klemt under en havetraktor, blev forsøgt genoplivet.

Han blev transporteret til Randers Sygehus, hvor han klokken 01.18 natten til fredag blev erklæret død.

Kender ikke omstændighederne

Den fatale ulykke har mange ubekendte.

– Vi ved endnu ikke, hvordan ulykken er sket. Det er naturligvis noget af det, vi skal undersøge nærmere, forklarer kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi Janni Lundager til Newsbreak.dk.

Fra Østjyllands Politis døgnrapport fremgår det dog, at ulykken skete, da den 67-årige var i gang med at slå græs i sin have, da traktoren vælter ned i en grøft.

Kommunikationsrådgiveren forklarer yderligere, at Østjyllands Politi har kontaktet Arbejdstilsynet i forbindelse med ulykke.

Powered by Labrador CMS