Mand torturerer hustru og henretter sine børn

Hustruen blev tvunget til at se på, mens hendes to børn blev brutalt henrettet.

Fra venstre til højre: Faith, femårige Koi, fireårige Kaleigh, 19-årige Chadney og 17-årige Kara led alle en grufuld skæbne.Foto: GoFundMe
Foto: GoFundMe

Udgivet Opdateret

En mand har myrdet sine to små børn, sine bonusbørn og skåret sin kones ansigt op og bundet hende i kælderen for at efterlade hende til at dø. Nu har han erkendt sig skyldig. Det skriver CBS News.

Gregory Green fra Michigan har tidligere siddet 16 år i fængsel for at slå sin gravide ekskone ihjel. To år senere giftede han sig med en ny, og nu har historien gentaget sig.

Ringer selv til politiet

Green forgiftede sine to biologiske børn femårige Koi og fireårige Kaleigh. De døde begge af kulilteforgiftning, da Green efterlod dem i bilen med motoren tændt. Hans to stedbørn led samme forfærdelige skæbne. 19-årige Chadney og 17-årige Kara blev skudt for øjnene af deres mor, Greens nuværende hustru, Faith.

Green skar også sin hustrus ansigt op med en hobbykniv, skød hende i foden og bagbandt hende. På mirakuløs vis overlevede hun.

Ifølge anklagerne ringede Green selv til politiet tidligt om morgenen den 28. september sidste år og indrømmede at have myrdet sin familie. Da politiet kom, ventede han på verandaen og blev øjeblikkeligt anholdt.

Dommer ville ikke hjælpe

Da politiet kom ind i hjemmet, opdagede de Faith bagbundet i kælderen sammen med ligene af de to børn i sengen og teenagerne skudt og dræbt ved siden af deres mor. De var blevet henrettet. Politiet har udtalt at drabene kommer efter vold i hjemmet.

Green har erklæret sig skyldig, og han får sin straf den. 1. marts. Han vil få mellem 45 og 100 års fængsel. Han vil først have mulighed for prøveløsladelse, når han bliver 97.

Kvinder elsker psykopatiske mænd

Faith giftede sig med Green, til trods for at han havde myrdet sin ekskone. Det kom til at koste hende og hendes børn livet.

Men hun er langt fra den eneste, der er blevet tiltrukket af en sindsyg kriminel. Det mest kendte danske eksempel er Peter Lundin.

For på samme måde valgte Marianne Pedersen, at være kærester med Peter Lundin, til trods for at han havde myrdet sin mor. Det kom også til at koste hende og hendes sønner livet.

Peter Lundin dræbte som 19-årig sin mor i 1991 i USA. Han sad syv år i fængsel, inden han blev udvist til Danmark.

Mens han stadig sad i fængsel i USA, var han i 1994 med i programmet “Drømmene om Amerika” på TV2. Efter programmet kontaktede mange danske kvinder Lundin. Han blev gift med en af dem, Tina.

Tina undslap døden ved at smide ham ud af deres lejlighed. Herefter levede han sammen med Marianne Pedersen, som ikke var helt ligeså heldig. Lundin myrdede nemlig hende og hendes to sønner og parterede efterfølgende deres lig.

Kilde: Wikipedia

En dommer havde afslået at give personlig beskyttelse til Faith i 2013. Hun havde før det søgt om skilsmisse. Green og Faith giftede sig to år efter Green kom ud af fængslet – hvor han sad inde for at have myrdet sin gravide ekskone.

Powered by Labrador CMS