Manden bag et af verdens mest genkendelige beats er død

Alle kender sangen 'Billie Jean'. Nu er manden bag trommerne død.

Udgivet Opdateret

Navnet Leon Ndugu Chancler siger måske ikke så mange så meget.

Men lytter man til de letgendelige trommer, der starter Michael Jackson ‘Billie Jean’ har man svaret på, hvem manden var. For var er det rigtige ord i denne sammenhæng:

Leon Ndugu Chancler døde 3. februar, 65 år gammel.

Det skriver flere medier, blandt dem Drummerworld.com.

– Han var det mest fantastiske og givende menneske. Fantastisk groove, ideer og og en vidundelig ven. Jeg kommer til at savne ham forfærdeligt, siger trommeslager Paul Leim til Newsbreak.dk.

Ndugu Chancler blev født i Louisiana 1. juli 1952 og har – udover altså for Michael Jackson – siddet bag så prominente navne som Miles Davis, Herbie Hancock, George Duke, Frank Sinatra, Weather Report, Lionel Richie, Kenny Rogers, Thelonious Monk and John Lee Hooker.

Det amerikanske musikmagasin Rolling Stone skriver om Ndugu Chancler, at han spillede trommer på tre numre på Michael Jacksons Trhiller: “P.Y.T,” “Baby Be Mine” and “Billie Jean.”

– Efter min bedste overbevisning er introen i Billie Jean eksemplet på, at noget kan være så simpelt, at det bliver taget for givet. Men hvis du virkelig analyserer det, er det en kompleks optræden, siger kollegaen fra The Roots, trommeslageren Questlove.

På de sociale medier strømmer sympatitilkendegivelserne da også ind.

Powered by Labrador CMS